Mere børnevenligt på Bröhan-Museum

Jeg har flere gange hørt nogen sige, at de tyske museer ikke er så gode til formidle til børn. Og der er nok noget om snakken.

Derfor er grund til at gøre opmærksom på det, når der endelig sker noget i den retning. I den seneste udgave af MuseumJournal er der en lille notits, der fortæller, at Bröhan-Museum har indrettet nogle montrer i børnehøjde. Man går dog ikke så langt, at der må røres. Men lige netop på Bröhan er det vel naturligt nok. Det er jo noget dyrt og flot porcelæn, som det heller ikke ville være rart for et barn at tabe på gulvet. Det er porcelæn f.eks. fra Meissen, Royal Copenhagen og Bing og Grøndahl.

Projektet med at indrette montrer i børnehøjde strækkes ud over hele året 2016, og der er skiftende temaer i løbet af året. Det første tema hed Kind sein vor 100 Jahren (Hvordan det var at være barn for 100 år siden). Bröhan-Museum har nemlig mange porcelænsfigurer med børn fra omkring år 1900. Det fortælles også i notitsen, at børn kan fremstille kunstværker selv og være med til at bestemme, hvordan de skal udstilles. Hver den 3. søndag i måneden er der familiesøndag, hvor der er særlige arrangementer for børnene. De kalder det Familiesøndage, og sådan en er der i morgen, søndag den 17. april kl. 11. Temaet er Mein Lieblingskunstwerk (mit yndlingskunstværk) se mere om familiesøndagene her.

Læs mere om projektet for børn i Bröhan-Museum her.

Så nu skal altså ikke være bange for at tage børnene med på porcelænsmuseet 🙂

Skriv gerne en kommentar