Mein kleiner grüner Kaktus

Overskriften er titlen på en gammel tysk folkemelodi, som næsten altid er på repertoiret, når Max Raabe og Palastaorchester spiller koncert.

Kaktus i flertal hedder på tysk Kakteen – med tryk på det første e og udtalt, så man hører begge e’er. Det er et dejligt ord, hvis man samler på ord.

Nogle mennesker samler også på kaktusser. De tørre stikkende væsener, som for det meste bliver så utroligt flotte, når de blomstrer. Altså kaktusserne, ikke menneskene. Eller det er måske sådan, at kaktus-ejere også ligner deres kaktusser, ligesom det ofte er med hunde-ejere? Da jeg gik i gymnasiet for mange år siden, havde vores tysklærer en dag en pose med kaktus-aflæggere med, som vi bare kunne tage af. Det gjorde de fleste af os, og en af drengene i klassen erklærede, at hans kaktus skulle hedde Poul Erik – det hed vores (iøvrigt dygtige og inspirerende) tysklærer. Hvor længe Jørgens “Poul Erik” holdt, ved jeg ikke. Men min aflægger voksede sig stor og blomstrede lystigt med fine lyserøde blomster. Og den satte mange aflæggere, som jeg har glædet mange med gennem tiden. Den blev hos min ex, da vi blev skilt – og jeg har ikke krævet samkvem. Jeg er ikke så meget for kaktusser mere…

Men alt dette for at fortælle, at hvis man er til kaktusser – så skal man gå i Botanischer Garten i Berlin og se udstillingen Berliner Kakteentage 2013. Udstillingen begynder i dag og løber til og med søndag den 12. maj. Det er foreningen Kakteenfreunde Berlin e. V. (Kaktussens Venner), som hvert andet år arrangerer udstillingen, og der gøres opmærksom på, at det ikke er en kommerciel udstilling- overskud går til foreningsarbejde. Udover de formodentlig tusindvis af kaktus-sorter, som vises på 500 kvadratmeter, præsenteres også tilbehør og litteratur for kaktus-entusiaster.

Udstillingen nyder godt af, at andre sukkulent-arrangementer finder sted i Botanischer Garten i disse dage. F.eks. træder den Internationale Sukkulentenorganisation (I.O.S.) sammen til deres 10. Iterkongress  og der afholdes et Symposium om Sukkulentvidenskab,  hvor foreningen Epiphytische Kakteen (EPIG) vil arrangere foredrag. Det er ikke bare for sjov – Botanischer Garten er jo tilknyttet Freie Universität Berlin.

Udstllingens åbningstid er fra kl. 9-20.30. Entré er 7 €. Læs mere om udstillingen på Kakteenfreundes hjemmeside.

Men kig også på Botatinischer Gartens hjemmesiden, der skal måske afsættes noget tid til at se  noget af alt det andet, man kan se i haven også.

Und der kleine grüne Kaktus? – kommt hier 🙂 – jeg skal jo bruge min julegave på lørdag, billet til Max Raabe og Palastorchester i Tivolis Glassal.

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close