Med Deutsche Bank til koncert

I går fik jeg en invitation fra Deutsche Bank til Philharmonies åbningskoncert på fredag. Så nu skal jeg en tur i Philharmonie på fredag. Men det bliver via internettet og hjemme i sofaen.

Deutsche Bank er sponsor for Philharmonies Digital Concet Hall – den digitale koncertsal. Og det er en digital koncertbillet, de har sendt mig. Så kl. lidt i 19 i morgen aften sætte jeg mig til rette foran skærmen og glæder mig til Brahms’ 2. klaverkoncert og Witold Lutosławskis 3. Symphonie fra 1983. Denne symfoni er jo i den kategori, man kalder moderne musik – “bedingungslose Modernität” som der står i koncertomtalen, og  på et tidspunkt musikerne improvisere. Det glæder jeg mig til at opleve. Sidste gang Philharmonikerne spillede symfonien var i 1985 og da dirigerede Lutoslawski selv orkestret.

Når jeg fortæller om denne koncert, er det for at gøre opmærksom på muligheden for at overværet de digitale koncerter. Det er en glimrende ting. Det er en helt normal koncert, som blot transmitteres over internettet. Det koster 9,95€ for en enkelt koncert og det er meget ukompliceret at logge sig ind til koncerten. Jeg sætter min PC til TV’et med et hdmi-kabel, så får jeg Berliner Philharmonikerne og Simon Rattle i fin kvalitet, både hvad lyd og billede angår.

I kan læse mere om den digitale koncertsal og koncerterne på http://www.digitalconcerthall.com/

Skriv gerne en kommentar