Marked med antik legetøj og juletræspynt

I denne weekend afholdes antik marked på 4. sal i Galeria Kaufhof ved Ostbahnhof. Det var på Visitberlins oversigt over aktuelle tips, at jeg læste om arrangementet. Det er oldthing.de, der står for markedet.

Det var ikke mindst billedet ved omtalen af arrangementet, der fangede min opmærksomhed. Det var nemlig et billede af noget bliklegetøj, et par motorcykler og en bil. Og det er netop især legetøj, modeltog og juletræspynt fra gamle dage, som man kan få suppleret samlingen med. Men også gamle postkort, mønter, smykker og frimærker vil der være til salg.
For samlere tror jeg det vil være rigtigt interessant at besøge markedet, men jeg tror også det kan være flot bare at gå og kigge på alle tingene og gå og svælge i nostalgi. Ofte ligger der jo også noget på sådan et marked, som man slet ikke var klar over, at man ikke kan undvære, og som bare må med hjem.

Det er i dag, søndag den 22. december,  kl 13-18.

Galeria Kaufhof ligger Koppenstr. 8. Ved omtalen af markedet på Visitberlin s hjemmeside, kan I se, hvordan det er nemmest at komme dertil med offentlig transport.

Skriv gerne en kommentar