Mandags-jazz i Ballhaus Berlin

Fra min “udsendte læser”, som Jens Ole selv kalder sig, har jeg også fået et tip om jazzmusik i Chauseestrasse.

Det er Ballhaus Berlin, Chauseestrasse 102, som hver mandag serverer jazzmusik med det 14 mand store orkester Omniversal Earkestra. Jens Ole har været der og er meget begejstret – og det er også Jens Ole, der har taget billedet som jeg bruger her.

Foto: Jens Ole Christen
Foto: Jens Ole Christen

Genremæssigt er vi ifølge stedets hjemmeside inde på noget der minder om Duke Ellington, Charles Mingus og Thelonious Monk, så ved I lidt hvad I kan forvente jer.

Som det også kan ses på billedet, så er Ballhaus Berlin et gammelt dansested. I kan læse mere om det og finde links in et af mine tidligere indlæg (I må lige se bort fra, at det handler om nytårsaften).

Hvis I skal til Jazz-aften i aften eller en anden mandag, kan jeg oplyse, at det koster 5 Euro og at dørene åbnes kl. 20.30. Ellers kan I også læse mere på Ballhaus Berlins hjemmeside.

 

Skriv gerne en kommentar