Månedens Berlin-favorit: Bertolt Brecht

Her kommer berlin-nyt’s første udgave af Månedens Berlin-favorit.

Månedens Berlin-favorit kunne jeg godt tænke mig at indføre fremover, og jeg vil meget gerne modtage forslag og også gerne indlæg fra jer læsere, hvis I synes der er en person, et sted, en bygning, en institution, en film osv, der har tilknytning til Berlin, og som fortjener lidt mere opmærksomhed. Send jeres forslag til Månedens Berlin-favorit på mail ved at klikke på mailikonet øverst til højre her på siden. Det behøver ikke være en hel tekst, hvis I foreslår et navn eller et sted, skriver jeg selvfølgelig gerne teksten.

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for jer, der kender berlin-nyt eller berlin-nyts redaktør, at den første favorit må være Bertolt Brecht. 

Brecht er uomtvistelig en af Tysklands til tider største forfattere og dramatikere, og særligt i Berlin kommer man ikke uden om Brecht, hvis man er litterært eller teaterinteresseret. Berliner Ensemble – teatret ved Schiffbauerdamm – er verdensberømt og viderefører teaterensemblet Berliner Ensembles tradition og repertoire. Her vil jeg henvise til en tidligere, længere artikel jeg har skrevet om Brecht og Berliner Ensemble – ellers kan I søge på Brecht eller Berliner Ensemble i søgefeltet, så kommer der flere tekster frem.

Men nu skal I se film om Brecht. Jeg stødte nemlig for nylig på en film fra arte, som ligger på YouTube. Den fortæller meget flot historien om Brecht og hans teater. Det er i øvrigt en anden af mine favortitter, som præsenterer Brecht i filmen, nemlig selveste Max Raabe. Læn jer tilbage og lad jer underholde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close