Lys i juletræet fra Norge

Hvert år står et stort juletræ ved Brandenburger Tor. Det 22 m høje træ var ved at blive pyntet, da vi kom forbi i tirsdags.

Træet er fra Drøbak i Norge, som hvert år siden genforeningen i 1990 har skænket et juletræ som gave til Berlin. Pynten er fra SHE design studio in Oslo, fortæller Den norske Ambassade på Nordische Botschaftens hjemmeside.

Samme sted fortælles, at det I dag, den første søndag i advent, at juletræet ved en officiel ceremoni overgives til byen og lysene i træet. I den forbindelse er der norsk underholdning ved bandet Katzenjammer, fire piger, som er meget kendt for deres shows i Berlin med musik inspireret af Montmartre i Paris, russisk cirkus,og snuskede barer i Oslo, som pigerne selv siger.

Der vil være julemusik ved De tre trompeter – og Norsk Roklub i Berlin vil stå for servering af Glühwein, vafler og pølser samt underholdning for børnene.

Det er gratis at være med. Se programmet for arrangementet på Nordische Botschaftens hjemmeside.

Skriv gerne en kommentar