Lunchkoncert i Philharmonie

I dag kan I gå til gratis Lunch koncert i Philharmonies foyer.

Programmet i dag er musik af Mozart, Ysaÿe, Piazzolla og Martinu og spilles på instrumenterne violin og bratsch af Philipp Bohnen og Martin Stegner. Koncerten begynder kl. 13.

Lunchkoncerterne spilles hver tirsdag indtil den 19. juni – dog lige med undtagelse af 1. maj.

På Philharmonies hjemmeside forklares det, at der kun må være 1600 tilhørere i foyer’en, derfor får man udleveret en chip, som man skal aflevere lidt senere, når man går ind i til tilskuerpladserne. Man kan ikke bestille plads, og hvis man ikke kommer tidligt, skal man  ikke regne med en siddeplads. Det er også muligt at købe noget at spise – jeg så nogen der spiste suppe, da jeg var der. Det ville jeg dog ikke satse på, jeg vil helst koncentrere mig om at høre musikken.

Programmet til koncerterne offentliggøres altid meget sent, så man ikke sådan planlægge flere uger i forvejen. Men da det er højst kvalificerede musikere, der spiller, så skal man bare tage chancen og lægge koncerten ind i ferieprogrammet – det gør godt at få en pause i alle museumsbesøgene og hvad man nu ellers bruger dagen til.

Læs mere om Lunch koncerterne på Philharmonies hjemmeside og se dagens program.

Skriv gerne en kommentar