Lothar Hensel Bandonéon

I aften, den 26. marts kl. 20 spiller bandonéonist Lothar Hensel i Ufa Fabrik.

Bandonéon er den særlige, argentinske variant af harmonikaen, som især har været et af hovedinstrumenterne indenfor tangoen. Dens toner dannes med blæsebælg som sine slægtninge, men den ligger anderledes i tonelejet. En af udøverne var tangokomponisten Astor Piazzolla.

Lothar Hensel er uddannet med klarinet som hovedfag, men fattede interesse for bandonéon’en og begyndte allerede under sit studium at tage undervisning på dette instrument. Han har specielt interesseret sig for Astor Piazzolas musik, og har spillet med mange store orkestre – bl.a. Berliner Philharmonikerne. Men han spiller også med sit eget kammerorkester „tango fusión“. Læs mere om mere om Hensel på Wikipedia og hans egen hjemmeside. 

Lothar Hensel komponerer også selv til instrumentet, og har bl.a. komponeret to koncerter: Koncert nr. 1 for bandonéon og strygeorkester og Koncert nr. 2 for bandonéon og stort orkester – man kan høre lydklip fra koncerterne på Hensels hjemmesideOm Hensel spiller solo i aften, eller om han har orkester med, er jeg ikke sikker på. Men jeg har på fornemmelsen, at det er solo.

Kan man lide den argentinske tangomusik, så tror jeg denne koncert vil være en fin oplevelse at tage med. Læs mere på Ufa Farbriks hjemmeside, hvor I også kan se stedet på bykortet og hvordan I får billetter (10-14€).

I kan lige så godt få en lille smagsprøve på Lothar Hensels spil fra YouTube.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close