Lang museumsnat og åbne døre

Husk at det er i aften,  at der er lang museumsnat. Fra kl. 18 til 02.00 kan man med en billet til det hele se alle de museer, man orker. Billetten gælder også til transport med de offentlige trafikmidler og de shuttlebusser, der kører mellem museerne.

Jeg læste en artikel i den seneste udgave af MuseumsJournal om museernes lange nat. Museumsnatten er nu hvor den holdes for 34. gang stadig vældig populær. Det er hovedsageligt berlinernes selv, der deltager og det er også dem den først og fremmest er henvendt til, skriver man. Men det er selvfølgelig også både tilladt og interessant for turister at deltage.

Tidligere har der været to lange museumsnætter om året, men museerne har nu besluttet at reducere det til en. Ligeledes satser man på at vende tilbage til det, som det begyndte med, nemlig at fokusere på udstillinger og samlinger og lidt mindre på events og underholdning. Jeg skrev om den lange museumsnat for nogle dage siden, og det kan I læse om her.

Det er også i dag at der holdes åbent hus i Abgeordnetenhaus (hvor Landtag for landet Berlin samles) og Bundesrat (hvor valgte fra alle Bundeslande forsamles). OK, det er måske ikke så mange danske turister, der er interesseret i at overvære en politisk debat og fordybe sig i de tyske landes forhold. Men hvis man er interesseret i det og den underholdning, der også er på dagen og i at se bygningerne Bundesratsgebäude (tidligere Preussisches Herrenhaus) i  og Abgeordnetenhaus indvendigt, kan man jo lægge vejen forbi. Bundesratsgebäude ligger i Leipzigerstr. 3-4, og Abgeordnetenhaus ligger Niederkichnerstr. 5.

Programmet for dagen (kl. 11-18 begge steder) kan I se på en PDF-flyer som kan downloades her.

Skriv gerne en kommentar