La bonne heure på Kurfürstendamm

Siden december 2010 har Det franske institut inviteret til klassisk frokost-koncert hver anden onsdag i måneden kl. 13-13.45 (dørene åbnes kl. 12.30). Det franske institut ligger på hjørnet af Kurflürstendamm og Uhlandstrasse, der hvor også Cinema Paris ligger.

Det arbejdende folk kan snuppe koncerten i frokostpausen, som dog nok må være lidt længere end sædvanligt. For dem der har fri – f.eks. turister – er der jo lidt bedre tid. Det er muligt at spise frokost både før og efter koncerteni Brasserie Le Parissom ligger i samme bygning. Og at lægge sådan en koncert midt på dagen ind i turistens stramme program for at nå det hele – det er faktisk en rigtig god idé. Overskriften for koncerterne,  La bonne heure, betyder således også den gode time.

Koncertsalen ligger på 4. etage og har flot udsigt over Kurfürstendamm. Det koster 6 euro at være med, og det er klogt at reservere plads – se link til relevante hjemmesider nedenfor.

Næste koncert er onsdag den 18. januar. Det er et Lied program med titlen Liszt og Wagner i Paris. Sarah van der kemp,  mezzosopran og Aurélien Bello, klaver. Teksterne er af bl.a. Heine og Victor Hugo.

Koncerterne er et samarbejde mellem  Deutsches Symphonie-Orchester Berlin (DSO),  Maison de France | Institut français og Berliner-plademærket Concentus Records.

Se mere om koncerten på DSO’ hjemmeside og på Institut Francaise’s hjemmeside

Husk også lige at lægge mærke til, hvad Cinema Paris viser. De har de lidt smallere film på programmet og det er en dejlig lille biograf at besøge.

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close