Krystian Zimerman i Philharmonie

Når man er nyhedsbrevsmodtager fra Philharmonie, kan man følge med i, hvad der er på programmet næsten fra dag til dag.

I dag – 3. oktober 2012 – er det den polske pianist Krystian Zimerman, der spiller i Philharmoniens Kammermusiksaal.  I programnoterne omtales han som en perfektionist, jeg vil tilføje: en musikalsk perfektionist. Et eksempel er, at han tilrettelægger sine koncerter efter koncertsalenes akustik – forstået på den måde, at de ikke skal være alt for forskellige, for så kan han ikke nå at omstille sig med hensyn til anslaget. Det nævnes også, at han kan fejre 50 års jubilæum som musiker i år. Så han må være begyndt meget tidligt med at spille. Læs evt. mere om Zymerman på http://en.wikipedia.org/wiki/Krystian_Zimerman

I min musiksamling har Beethovens klaverkoncerter nr. 3, 4 og 5 stående med Zymerman og Berliner Philharmonikerne, dirigeret af Leonard Bernstein. Og hvor har jeg nydt at lytte til dem mange gange – og den måtte lige på cd-spilleren igen nu, hvor jeg skriver.

I aften skal Zimerman ikke spille Beethoven, men musik af Debyssy, Szymanowski og Chopin. Og da han jo er perfektionist, skal det også nok være godt. Koncerten begynder kl. 20.

Se mere på Philharmonies hjemmeside, hvor I også kan købe billetter.

Skriv gerne en kommentar