Kommende koncerter

En koncert hører altid med til mit ophold i Berlin eller en anden storby. Og i Berlin er der rig mulighed for en koncert, om det så er klassisk, rock eller jazz.

I dag ligger mit forslag i den klassiske genre.

Et klik på Classictic.com-banneret i sidepanelet her på Berlin-nyt gav et par forslag, som jeg gerne trække frem, hvis I nu ikke selv har været inde og se, hvad Classictic har liggende lige nu.

Der er allerede i dag en koncert på Bodemuseum. Det er en af koncerterne i deres række af tilbud med en samlet pakke, hvor man får rundvisninger, kaffe og koncert i samme billet. Man kan dog også nøjes med koncerten.

Koncerten i dag har Mozart og Beethoven på programmet.  Koncerten begynder klokken 16, og hvis man ønsker at få rundvisning og kaffe også, skal man begynde rundvisningen klokken 14.30. Vær opmærksom på at billetten skal købes inden klokken 13, hvis man vil købe den via Classictic.com. Måske kan man også købe billetten på Bodemuseum.

Der er også koncert i morgen lørdag og på tirsdag den 23. august efter samme model. Programmet til koncerterne er forskellige, men der er hver gang musik af Mozart og Beethoven? Billetterne til koncerterne lørdag og tirsdag kan købes på Classictic.com indtil samme dag klokken 13.

Se mere om koncerterne på Bodemuseum her

Der ligger jo mange andre koncerter på Classictic.com, som måske kan have jeres interesse. Det er bare at klikke løs og søge. Man kan søge efter dato i det tidsinterval man skal være i Berlin.

Skriv gerne en kommentar