Koldeste vinter i 100 år

Jeg har en tysk kalender. Ved den 20 marts står der Frühlingsanfang . Der er styr på det i Tyskland – foråret begynder den 20. marts, basta!

Men det holder bare ikke i år. I Tagesspiegel skriver de en del om det. En artikel fra denne uge fortæller, at så meget sne og kulde som i denne vinter, har der ikke været i de 100 år tilbage, man har målt på det.

Der står også en del om, hvad det betyder for gartnerne. De kan ikke komme af med alle forårsblomsterne, som står i kø i drivhusene. For fuglene betyder kulden, at de ikke bygger rede – og de små hunde må stadig have frakke på – ja, ja. Det hele er jo ikke lige alvorligt.

Men meteorologerne siger, at der kommer mere sne til påsken. Så ved I det, jer der skal på påskeferie i Berlin.

Jeg linker til artiklen, derfra kan I selv læse flere artikler om vinteren i Berlin.

Der er også en billedserie, så vi kan få et indtryk af,  hvor meget sne de døjer med i Berlin. Så er vi nok alligevel ikke så hårdt ramt her.

Skriv gerne en kommentar