Den dag jeg var i Ephraim Palais og se udstillingen Berlin West, kom jeg selvfølgelig gennem Nikolaiviertel og gik lige forbi Knoblauchhaus. Jeg har aldrig været inde at se huset, og da de lokkede med fri entré, blev jeg enig med mig selv om, at jeg da lige så godt kunne gå derind ig se, hvodan der så ud.
Husets navn har det fået efter familien, som byggede det midt i 1700-tallet og som beboede det derefter. Knoblauch betyder hvidløg, og man kan undre sig over, hvordan nogle kan få sådan et efternavn. Mens jeg var i Berlin, mødtes jeg med nogle venner, og en aften kom vi til at tale om de mange besynderlige tyske navne, der findes. Det er noget, som er særligt for Tyskland, og jeg blev fortalt, at der faktisk ikke er noget som er umuligt at hedde, “es gibt alles”. Det siges, at tyske slægtsforskere derfor har nemmere ved at spore familien end vi har her i Danmark, hvor mange familier hedder det samme -sen efternavn uden at være i familie. Nå, dette var et sidespring, tilbage til Knoblauchhaus.
Huset er det eneste originale hus i Nikolaiviertel, de omkringliggende blev opført i 1980’erne i forbindelse med Berlins 750 års jubilæum. Samtidig blev Knoblauchhaus restaureret, og i 1989 blev det med økonomisk støtte fra familiens efterkommere åbnet som museum. Nu er det en del af Stadtmuseum Berlin.
I huset kan man se, hvordan et velhavende hjem var indrettet i den periode, man i den tyske kultur- og kunsthistorie kalder Biedemeier (1815-1848). Igen et besynderligt navn, Biedemeier – det har sin oprindelse i en fiktiv, karikeret person, som levede et borgerligt liv med vægt på hjemmelivets fred og idyl og ikke interesserede sig for politik. Personen Biedemeier figurerede i satiriske digte af Ludwig Eichrodt og Adolf Kußmaul, udgivet som flyveblade i München omkring 1855. Betegnelsen Biedemeier bruges nu om dage i bred betydning, ofte om møbelstil. Læs evt. mere på Wikipedia.
I Knoblauchhaus kan man i tre etager altså studere denne stil nærmere. Jeg gik en hutig tur gennem huset, da jeg var museumsmæt fra Ephraim Palais, men er man sulten og vil vide noget om Biedemeier og familien Knoblauch, så er dette stedet. Der er infokort i hvert rum, som man kan tage frem og læse. Der er smukke møbler og andet flot interiør at se på, og man kan da sådan set godt forstå “Biedemeiers” hang til den hjemlige hygge med al den elendighed, der fandtes ude i samfundet på den tid.
Knoblauchhaus har en ret flot hjemmeside, hvor man kan gå en virtuel tur gennem huset. Det skulle I næsten prøve.
www.stadtmuseum.de/knoblauchhaus. Der ligger også en Youtube film om huset, den linker jeg til her.