Klarinet og klaver i Rotes Rathaus

Det er fine kræfter, der diverterer i aften i Rotes Rathaus: »Grand Duo« Ost-West, Matthias Glander på klarinet og Wolfgang Kühnl på flygel.

Så er repertoiret også slået an. Musik for klarinet og klaver. Der findes meget godt inden for genren, og det er  noget af det bedste, der er på programmet i aften. Carl Maria von Webers Grand Duo Concertante op. 48, Shumanns Phantasiestücke for klarinet og klaver op. 73, Alban Bergs Vier Stücke for klarinet og klaver op. 5, Leonard Bernsteins Sonata for klarinet og klaver og Francis Poulencs Sonata for klarinet og klaver. En skøn blanding af gammelt og nyt.

Jeg ville prioritere denne koncert, hvis jeg var i Berlin i aften. Nu har jeg for det første en svaghed for klarinetten som instrument. For det andet har jeg for to år siden oplevet Matthias Glander på koncerten Clarinetissimo i Apollonsaal i Staatsoper i Berlin. Det var en de koncerter, jeg aldrig vil glemme. Wolfgang Kühn kender jeg ikke, men ville slet ikke være ked af at komme til det. I kan læse mere om de to solister, – deres navne ovenfor linker videre til en biografi.

Det er Statsoper, der står som arrangør for koncerten, og den finder som nævnt sted i Rotes Rathaus kl. 20.00. Og tænk, at det såmænd kun koster 15 € at overvære en koncert i den kaliber. I kan købe billetterne ved Statsopers Theaterkasse, (billetkontor). Selvom operaen for tiden er lukket pga. renoveringsarbejder, så er der stadig billetkontor på Unter den Linden – men selvfølgelig også i Bismarckstrasse.

Læs mere om koncerten på Statsopers hjemmeside.

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close