Kit Armstrong i Konzerthaus

Et af koncertprogrammerne for maj måned, som kom med hjem i kufferten på det nylige Berlin-besøg, var for koncerterne i Konzerthaus på Gendarmenmarkt.

Heri kan jeg se, at koncerten på lørdag den 5. maj kl. 20.00 nok vil være et besøg værd. Det er med Konzerthausorchester og klaversolisten Kit Armstrong. Navnet er nyt for mig, måske også for jer læsere? Kit Armstrong omtales i programmet som vidunderbarn på klaverscenen. Og Alfred Brendel (som jo ikke er et spor ukendt navn) har udtalt, at Armstrong er den største musikalske begavelse, han har mødt,. Armstrong er elev af Brendel.

Kit Armstrong er født i Californien i 1992 – altså kun 20 år gammel. Allerede som halvvoksen var han gennem et studium i matematik på Imperial College London, han behersker på mesterlig vis origamikunsten og han er nærmest besat af kemi. På lørdag skal han spille en af Mozarts klaverkoncerter. Vidunderbarn møder vidunderbarn, kan man næsten sige. Desuden kan man høre et stykke af Arvo Pärt for strygerorkester og Brahms’ symfoni nr. 1. Koncerten gentages søndag den 6. maj kl. 16.00.

Læs mere om koncerten og bestil billetter på Konzerthaus’ hjemmeside

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close