Kirkekoncerter i påsken

Nu lakker det ad påsketid og påskeferie. Nogle af jer holder garanteret påskeferien i Berlin. Skal I have en musikalsk oplevelse med er her et tip: Kirkerne i Berlin bugner med koncerter i påskedagene. Der findes en hjemmeside, som hedder Musik in Kirchen. Her kan I søge efter koncerter, og specifikt efter genre.

Jeg søgte på oratorier, og rigtig mange kirker har Bachs Johannes Passion på programmet enten skærtorsdag, langfredag eller påskelørdag. Johannespassionen er historien om Jesu korsfæstelse – tekst fra Johannes Evangeliet, sat i musik af J.S. Bach. I Gethsemanekirche Prenzlauer Berg, påskelørdag kl. 19, opføres Johannes passionen i historisk version , altså som den blev opført på Bachs tid. Også påskeoratoriet og andre Bach kantater er på programmet rundt omkring i kirkerne. Selv om I ikke er vant til at høre klassisk musik, skal I ikke være “bange” for Bach. Det mest af hans musik er iørefaldende og dejligt at høre på – ofte har det en meditativ karakter – og det kan vi alle have brug  for at lytte til indimellem. Lad roen falde på jer for en stund.

Til nogle af koncerterne skal der betales entré til andre er der fri entré. Påskelørdag er der midnatskoncert i Louisenkirche Charlottenburg med fri entré. Koncerten begynder kl. 23 – på programmet er Bachs messe i h mol. I Berliner Dom opføres Händels Messias påskesøndag kl. 20. Her er der ikke fri entré, hvis I klikker på Details til slut i omtalen af koncerten, får I et tlf. nr. og en e-mail, hvor I kan bestille billet. Ellers prøv bare at gå til Berliner Dom i en af dagene inden, så er der nok nogen der, som kan hjælpe jer.

Kig ind på hjemmesiden Musik in Kirchen og bliv inspireret til en påskekoncert.

, ,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close