Julekoncert med Wienersängerknaben

En af de juleplader, jeg har spillet allermest gennem årene, er en plade, hvor Wienersängerknaben synger julesange. At høre disse klare og fyldige drengestemmer synge Stille Nacht flerstemmigt, ledsaget af et sagte orkester med en blød underliggende stemme af hornene, det er bare så dejligt.

På søndag den 8. december er der julekoncert med Wienersängerknaben i den store sal i Konzerthaus på Gendarmenmarkt.  På nuværende tidspunkt er der stadig billetter at få. Koncerten begynder kl. 11.

På koncerten synger drengene værker af D. Buxtehude, W. A. Mozart, Z. Kodály, Benjamin Britten og ikke mindst julesange fra hele verden, på de originale sprog – vel at mærke.

Wienersängerknaben er nok kendt af de fleste. Koret er grundlagt i det 15. årh. og er jo nu en verdenskendt institution. Drengene rejser over hele verden, så da jeg sidst var i Wien, var de ikke hjemme. Og heller ikke på min nytårstur til Wien år er det muligt at komme til koncert med dem. Men får jeg chancen på et tidspunkt, skal jeg ind og høre dem. Læs evt. Mere om Wienersängerknaben på deres egen hjemmeside.

I har chancen i Berlin på søndag.  Læs mere om koncerten og se oplysninger om billetkøb på hjemmesiden for koncertarrangøren Berliner Konzerten.

Hør Wienersängerknaben synge Stille Nacht, Heilige Nacht på YouTube – her finder I også mange andre sange og dokumentarfilm om koret.

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close