Julegave-tips

I morges lå der et nyhedsbrev fra Visitberlin i min indbakke. Der er mange gode oplysninger i sådan et nyhedsbrev. Hvis I ligesom jeg rejser til Berlin med jævne mellemrum, så vil jeg opfordre jertil at tilmelde jer deres nyhedsbrevstjeneste. Det kan I gøre på deres hjemmeside http://www.visitberlin.de/de/artikel/newsletter-0.

I det nyhedsbrev jeg fik i dag er der bl.a. tips til julegaveindkøb, til nytårsaften i Berlin, link til arrangementskalender, tip om de store begivenheder i året der kommer, og så kan man downloade gratis til og fra kort.

Jeg klikkede på linket til julegavetipsene. Dem kan I se her http://www.visitberlin.de/de/erleben/winter-in-berlin/shopping, men husk lige at checke butikkerne på nettet først. Jeg slog lige ned på en af de butikker, jeg ikke kender i forvejen, Edelramsch. Den lyder ret sjov, men når man så checker den på nettet, ser det ud til at den er lukket. En anden, jeg ikke kendte, og som jeg syntes så spændende ud er Marga Schoeller Bücherstube. Her er specialet engelske bøger, fagbøger inden for humanistisk videnskab og børnebøger. Butikken ligger Knesebeckstr. 33. De store butikker som Dussmann, Galerie Lafayette, Bücherbogen osv. er der selvfølgelig ingen grund til at sidde og checke. De er der.

Hvis ikke den første række af shopping tips tilfredsstiller jeres behov for udvalg, så har nyhedsbrevet også link til en udvidet, næsten uendelig liste. Den får I også her, da overskriften på dagens indlæg lover Julegave-tips – så skal I også få det. Kig selv: http://www.visitberlin.de/de/erleben/shopping/geschaefte.

Så er der i hvert fald noget at gå i gang med. God shopping-tur!

Hov!  – husk lige at snuppe en Glühwein på et af julemarkederne undervejs 🙂

Skriv gerne en kommentar