Jul i Markthalle 9

I Eisenbahnstrasse 42/43 i Kreuzberg ligger en 120 år gammel markedshal, som nu er en fredet bygning. Den er en af tre bevarede af den slags i Berlin. Navnet på den er Markthalle 9, og det et navn, man støder på igen og igen, når der tales fødevarer med god samvittighed i Berlin.

Markthalle 9 har tre ugentlige fødevare markeder – tirsdag, fredag og lørdag. Men derudover er der er også servering af mad og drikke.

Princippet er at bruge råvarer, som kommer fra nærområdet og som er dyrket økologisk og under forhold der tager hensyn til dyr og menneskers ve og vel. Men også specialprodukter fra hele verden – selvfølgelig dyrket og avlet under samme forhold – kan man købe i Markthalle 9.

Den forestående højtid sætter også sit præg på Markthalle 9’s markeder. I den førstkommende weekend fredag den 16. december kl. 12-18 og lørdag den 17. december kl. 10-18 samt næste weekend fredag den 23. december kl. 12-18 og lørdag den 24. december kl. 10-14 er der Weihnachtswochenmärkte.

Der vil til julemarkederne være flere boder end sædvanligt og der vil være forskellige aktiviteter og underholdning. Læs mere på linkene her: 16.-17. december og 23.-24. december.

Søndag den 18. december er der mulighed for at få sin morgenmad hos Markthalle 9. Da er der nemlig   Breakfast Market X-Mas Edition kl. 10-17. Læs mere på linket.

 

1 tanke om “Jul i Markthalle 9”

Skriv gerne en kommentar