Tilføjelse: Afløseren på berlin-nyt, Jens Nagel,  nævner, at fra 2.-6. november er der (igen) jazz-festival i Berlin. Se: www. jazzfest-berlin.de. Jens lige fået programmet tilsendt, bl.a. kan man møde Cæcilie Nordby Quartet, der den 4. november optræder i Haus der Berliner Festspielet. Jens har besøgt flere af de steder, jeg nævner og siger god for dem. En læser, Jakob, har “lyn-anmeldt” stederne og tilføjer et nyt i sin kommentar til dette indlæg. Så det bør I også læse.

Da jeg har fået en forespørgsel om jazz-steder i Berlin har jeg søgt lidt på det og fundet nogle jazz-klubber frem. Jeg har ikke selv besøgt stederne, har haft planer, men det er ikke lykkedes endnu at nå det. Det er de steder, jeg også kender andre steder fra – avisernes lister, kulturfører-bøgerne (kan anbefale Berlin Kulturverführer, der udkommer hvert år) – det er de kendte jazz-klubber og koncertsteder. Der er selvfølgelig et hav af mindre klubber og musikcaféer, som man kender, hvis man færdes i byen til dagligt. Dem kan I være heldige at dumpe ind i, når I er i byen – og så må I gerne give tippet videre her.

Men altså de  steder  jer har fundet frem er: A-trane i Charlottenburg,  Kunstfabrik Schlot i Chausseestrasse, Quasimodo i Kantstrasse (her optræder svenske Lisa Ekdahl den 20. oktober), musikcaféen Badenscher Hof  i Wilmersdorf. Der kommer link til alle stederne herunder, og de steder, hvor man kan downloade deres programmer som pdf-fil kommer der også link til dette. På hjemmesiderne kan I også se, om der skal bestilles billetter og hvordan I gør det.

Kan man lide jazz, kan man som regel også lide swing. Der er i Tyskland en større tradition for at spille swingmusik fra 30’erne og 40’erne end der er her i Danmark. I oktober spiller et af de store tyske navne inden for genren Andrej Hermlin and his Swing Dance Orchestra flere gange i Berlin – i Philharmonien den 14. oktober og den 21. oktober i Konzerthaus på Gendarmenmarkt. Der spilles musik af bl.a. Glenn Miller, Benny Goodman, Jimmy und Tommy Dorsey og Duke Ellington. Og til jer, der kan lide den slags musik: Max Raabe og Palastorchester, som har speciealiseret sig i den tyske musik fra denne tid, spiller koncert i Imperial Bio i København den 11. oktober – und jer selv den fornøjelse at gå ind og høre dem.!

Jazz klubbernes hjemmesider kommer her:

A-Tranedownload program på pdf

Kunstfabrik Schlot – download program på pdf

Quasimodo

Badenscher Hof – Se programmet her

Skriv gerne en kommentar