James Simon-Galerie – ny bygning på Museumsinsel

Foran Neues Museum – set fra Am Kupfergraben – skal der opføres en helt ny bygning. Den kommer til at hedde James Simon-Galerie og sætter med sin moderne arkitektur samtidens præg på museumsøen, der når bygningen er færdig vil rumme 6 bygniner.

Da jeg var i Berlin her i begyndelse af december så jeg, at der på pladsen er gang i udgravning til byggeriet, og har nu på hjemmesiden Masterplan Museumsinsel fundet ud af, hvad det er, der skal ske. Det er en usædvanlig flot og informerende hjemmeside – den skal I endelig se. Tip: menupunktet “Häuser” har en tidslinje og når man holder musen over den pågældende bygning, ser man straks, hvornår den blev bygget. Siden har også engelsk tekst.

James Simon-Galerie skal være modtagningscentral for gæster til museumsøen og skal rumme café, shop, mediecentral og udstillingslokaler. Via et underjordisk gangsystem bliver der adgang til de fem museer på museumsøen. Gangsystemet, der kommer til at hedde “die Archäologische Promenade”  bruges nu kun til depot og godstransport.

I kan læse meget mere på hjemmesiden, både om arkitekt , hvordan den nye bygning så fint refererer til de gamle bygninger og planen for hvornår det hele er færdigt. Blot vil jeg lige nævne, hvor navnet på den nye bygning kommer fra. James Simon (1851-193) – linket er til Wikipedia – var en tysk forretningsmand og kunstmæcen. Han har skænket store samlinger til museerne på museumsøen, bl.a. stammer Nofretete-busten fra hans samling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close