I dag: …hele tre ting :)

I dag får I hele tre tips. Et af dem er langtidsholdbart.

  • 1. tip: Der er Jazz koncert i Liebermann-Villa am Wannsee i aften. Der står på hjemmesiden i dag, at der kun er få billetter tilbage, og de kan købes ved indgangen. Jeg vil derfor foreslå, at I tager til Wannsee i løbet af dagen og ser kunstmuseet Liebermann-Villa og måske også Gedenkstätte Haus der Wannsee Konfrerenz – den mørke side af Berlins historie. Jazzorkestret er George Kranz og slagtøjskvartetten “4 on the Roof”. Læs mere her.
  • 2. tip: Der er kødløs weekend på Alexanderplatz. Vegan Summer Festival har indtaget pladsen. Her kan man købe med god samvittighed lige fra mad til neglelak, hvis man har det skidt med at det går ud over dyr og miljø, når man forbruger. Festivalen er også for såkaldte fleksitarer – altså en, der ikke altid er vegetar eller veganer. Festivalen blev omtalt i Abendschau i fredags og I kan se indslaget her
  • 3. tip: Handler om noget af det mest ikoniske for Berlin. Cabaret – ikke filmen og ikke bogen, men opført som musical i Tipi am Kanzleramt. Jeg så den i Bar Jeder Vernunft for 10 år siden, og det var en stor oplevelse – det er samme trup, der spiller i Kanzleramt. Jeg kan kun sige: se den, hvis I har mulighed for det. Mange vil kende filmen, hvor Liza Minelli spiller Sally Bowles. En fin og historisk fortælling om Berlin. Handlingen udspiller sig i kvarteret omkring Nollendorf Platz, så I kan jo også bruge lidt tid på at udforske det kvarter. Jeg har tidligere skrevet om Allan Cummings film, The Real Cabaret – det kan I læse her. Denne film kommer godt rundt om Berlin i tyverne, Christopher Isherwood og miljøet, som Cabaret udspiller sig i. Isherwood fortæller i filmen om pigen, som blev til Sally Bowles, og Liza Minelli fortæller om sin rolle i filmen. Jeg kan meget varmt anbefale at se The Real Cabaret i forbindelse med at man ser musicalen i Tipi am Kanzleramt. I finder linket i min tidligere tekst, eller ved at google titlen The Real Cabaret.

Det var mindst tre ting i dag og endda link til en fin film om Berlin i 1920’erne og Cabaret. Værs’go!

Skriv gerne en kommentar