Historien om 18. März

Desværre nogle dage for sent. Men dagene omkring den 18. marts var lidt hektiske for mig. Og så kom ferien i London i vejen. Det skal dog ikke snyde jer for lidt skriveri om den 18. marts, som er en historisk dag for Berlin. Jeg tænker, at I som er på påskeferie i Berlin, godt kan bruge historien til et tema og gå historien efter.

Kort fortalt er det den dag, hvor martsrevolutionen i Berlin udvikler sig til en gadekamp, der får 254 døde til følge. Egentlig var befolkningens krav om en ny forfatning blevet imødekommet, og ved slottet i Berlin var forsamlet en stor menneskemængde den 18. marts for at høre kejseren meddele dette. Så falder der nogle skud, og der udbryder panik og kampe på barrikaderne. De døde betegnes senere i historien som Märzgefallene.

Stederne i Berlin, hvor den 18. marts er markeret og denne historie kan studeres er selvfølgelig først og fremmest Friedhof der Märzgefallenen i Friedrichshain,  hvor der er rundvisning hver søndag kl. 16-17. Man skal tilmelde sig rundvinsingen på hjemmesiden for Friedhof der Märzgefallenen, hvor man også kan se vejvisning og åbningstid.

På den faste udstilling i Deutsches Historisches Museum vil der helt givet også være et afsnit om Märzrevolution, ellers er der i hvert fald noget at læse på DHMs  LeMO.

Pladsen vest for Brandenburger Tor har siden 1999 heddet Platz des 18. März. Historien om dette kan I læse på Wikipedia.

Sidst – men bestemt ikke mindst – henviser jeg til en artikel få hjemmesiden for berlin-nyts samarbejdspartner, Historiske Rejser. Her fortæller historiker og rejseleder Anders Bager Eriksen historierne om Platz des 18. März og om kirkegården for de faldne i revolutionen den 18. marts 1848.

Læs om Platz des 18. März her

Læs om Kirkegården for de faldne i martsrevolutionen i 1848 her

Skriv gerne en kommentar