Haydn og Mozart i Konzerthaus

Der er ingen som helst undskyldning for ikke at gå til koncert i Konzerthaus på lørdag, ….med mindre man hader klassisk musik.

Sinfonieorchester der Hochschule für Musik “Hanns Eisler” spiller Mozarts Haffner symfoni, Haydn’s cellokoncert og Schostakowitsch’ Kammersinfonie c-Moll op. 110a.

Hochschule für Musik “Hanns Eisler” er musikkonservatoriet i Berlin, bare lige for at understrege, at der ikke er tale om, hvad vi i Danmark forstår ved en højskole. Haydns cellokoncert er en af de flotteste koncerter for dette instrument, og det er ren nydelse. Det samme med Mozarts Haffner koncert. Stykket af Schostakowitch kender jeg ikke, men jeg kender meget andet dejligt musik af denne komponist.

Når jeg skriver, at der ingen undskyldning er for ikke at gå til koncerten, så mener jeg altså, at aftenens program ikke kan afskrække nogen som helst. Men det er også fordi man kun sætter 10 € på højkant til en god oplevelse. Konzerthaus’ store sal er en flot kulisse til en klassisk koncert, og selve Konzerthaus på Gendarmenmarkt er et af de steder, man bør unde sig selv at stifte bekendtskab med i Berlin. Både er Gendarmenmarkt en af de store attraktioner i hjertet af Berlin og Konzerthaus har et meget alsidigt program, hvor der altid er noget at komme efter. Der ligger gode restauranter i nærheden og der er U-bahn forbindelse lige om hjørnet.

Koncerten er lørdag den 29. juni kl. 20. Billetter kan reserveres på et telefon nummer, men mon ikke også man kan gå til billetlugen i Konzerthaus og købe en billet? Ellers linker jeg her både til Konzerthaus og Hochshule für Musik “Hans Eisler”. Så finder I sikkert selv ud af resten.

Skriv gerne en kommentar