Gratis weekend i Berlin

Det behøver ikke koste noget at komme ud at opleve noget i Berlin. Mine forslag til gratis oplevelser i Berlin begynder med vernissage af en udstilling af kunstnergruppen DerBauch.

Bauch betyder mave. Men på hjemmesiden, hvor de annoncerer for udstillingen, er det altså ikke lige den legemsdel, de 7 kunstnere i gruppen viser frem. De kalder sig DIE SCHOENENDIEWILDENDIESCHRECKLICHEN – altså de smukke, de vilde og de skrækkelige. Ved udstillingsåbningen er der et program med en scenisk digtoplæsning (Fukushima mon amour) med musik og tenor, en kunstaktion samt tilblivelsen af et kunstværk under pyroteknisk indvirkning. Det lyder da festligt, ikke?.

Kunstnergruppen DerBauch består som nævnt af 7 kunstnere, og de har selvfølgelig en hjemmeside, hvor man kan læse mere om dem,deres idéer og aktioner. De arbejder alle med forskellige kunstneriske udtryk og det ser ikke kedeligt ud. De er alle udøvende indenfor de gængse kunstneriske genrer og flere af dem også indenfor konceptkunst, aktionskunst og perfomance.

Udstillingsåbnineng finder sted i Kunsthalle Forum Factory, Besselstrasse 13 – 14, Berlin Mitte og det er kl. 20. På hjemmesiden er det opgivet, hvordan man kommer dertil med offentlig trafik. Og på hjemmesiden kan I også læse, hvad DerBauch har på programmet i weekenden og hvor længe udstillingen varer.

Kig ind på derbauch.com

Skriv gerne en kommentar