Gedächtniskirche 50 års jubilæum + koncerter

Den 17. december 1961 blev den nye Gedächtniskirche indviet. Kirken er tegnet af arkitekten Egon Eiermann. Den gamle Kaiser-Wilhelm-Gedächtnis-Kirche blev i 1943 ramt af en bombe og næsten fuldstændig ødelagt. Efter krigen  bestemte man sig for at lade det bombede tårn blive stående som et manende minde om krigen og bygge en ny kirke op omkring det. Den nye kirke er er en af Tysklands mest betdningsfulde bygningsværker fra det 20. århundrede. De mere end 20.000 blå glasmosaikker i kirkens mure gør at det til noget helt specielt at opleve kirken både indefra, når dagslyset kommer ind, og udefra om aftenen, når kirkens lys ses gennem mosaikkerne. Den er nok også et af de mest fotograferede bygningsværker i Berlin, og er blevet et af vartegnene for byen.

Lige nu er tårnet under restaurering og det vil stå på indtil udgangen af 2012. Derfor er det dækket af stillads og afskærmning, så man ikke kan se det. Heldigvis har vi en del billeder af det – og sør’me også et julebillede.

Min anledning til at skrive om Gedächtniskirche er et nyhedsbrev fra RIAS Kammerchor. De giver som et led i jubilæumsfestlighederne koncert i kirken den 10. december kl. 18. Koret synger et a cappella program med musik af  Heinrich Schütz, Bruckner, Brahms og Arvo Pärt. Se  kammerkorets hjemmeside for flere oplysninger.

Den 17. december kl. 18 opføres Bachs  Juleoratorium i Gedächtniskirche. Det er Bach Chor an der Kaiser-Wilhelm-Gedächtnis-Kirche, der synger og Bach Collegium, der spiller.  Sidstnævnte består af musikere fra orkestrene ved operaerne og de store koncerthuse i Berlin, så den opførelse af juleoratoriet skulle man nok kunne glæde sig til. På Bach Chors hjemmeside, kan I se, hvor I bestiller billetter.

, , , ,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close