Galop i Hoppegarten

Alene navnet er sjovt at sige: Hoppegarten. Og at der så også er en Galopbane der – det er da morsomt. Det er ikke sådan, at det hedder Hoppegarten, fordi der er en galopbane der. Og jeg tror heller ikke stednavnet Hoppegarten (en kommune øst for Berlin) er grunden til at galopbanen ligger der.

I dag begynder sæsonen på Galopbanen Hoppegarten. Jeg har hørt i Berliner Rundfunk, at den skulle have været begyndt tidligere, men er blevet udskudt på grund af vejret. I dag går det altså løs. På Galopbane Hoppegartens hjemmeside skriver de, at et besøg på Hoppegarten er en dag for hele familien. Der er musiktelt og Biergarten, og der er pædagogisk uddannet personale til at tage sig af børnene, hvis det er den løsning, man vil vælge, mens mor og far ser på galop. Der er også mulighed for at lave sin egen picnick på den store plæne.

Man kan også gå en tur i væddeløbs-skole, hvor man lærer noget om at spille på hestene – der er også en skole specielt for børn. For det er jo hestevæddeløbet det handler om. Man kan læse lidt om Hoppegartens historie på Wikipedia – men helt kort kan jeg fortælle her, at banen er anlagt i 1868, da banen ved Tempelhof ikke længere levede op til kravene. Sin storhedstid havde galopbanen i tiden op til 1. verdenskrig, som selvfølgelig forstyrrede sådan noget. Det samme var tilfældet med 2. verdenskrig, som også medførte mangel på heste – de var gået til i krigen. I DDR var der heller ikke nogen særlig aktivitet på banen, først efter genforeningen er den blomstret op igen.

Men som sagt, I kan læse om banens historie på Wikipedia – eller I kan købe det hæfte, som Hoppegarten selv har udgivet – det kan I se mere om ved at gå ind på hjemmesiden http://www.hoppegarten.com.

Skulle I have lyst til at tage en tur til galop i eftermiddag, begynder det kl. 14. S-bahn 5 kører til Hoppegarten – og der er mulighed for at få rabat, hvis I køber en kombi-billet til S-Bahn og Galopbanen.

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close