Foyerkoncert i Komische Oper

I aften 11. marts kl. 20 kan I gå til foyerkoncert i Komische Oper i Behrenstr. Koncerten begynder kl. 20.

Der spilles bl.a. musik af Mozart (Adagio og fuga i c-mol) og Tschaikowski (Strygekvartet nr. 1 i d-dur). Så har I regnet ud, at besætningen er strygekvartet.

Men det er ikke det hele. Mozarts Fantasi i f-mol er transkriberet til bajan af Juri Tarasenok, som også spiller på bajan. Bajan er russisk for harmonika – det lærte jeg sidst jeg var i Berlin og var til koncert med Don Kosakkernes Balalaika Ensemble. Juri Tarasenok spiller også musik fra Rossinis Barberen fra Sevilla samt Viatscheslav Semionovs Semionov Sonata 1 og Viatcheslav Tschernikovs Einsame Harmonika.

Jeg kunne godt tænke mig at høre denne koncert – Mozart og Rossini på harmonika – sådan har jeg aldrig fået det før…

Jeg fandt koncerten ved at kigge på Berlin-Bühnen, hvor der kom en liste over, hvad der sker i dag på scenerne i Berlin. I kan se flere oplysninger på  Komische Opers hjemmeside.

Skriv gerne en kommentar