Forårsfest i Neukölln

Under navnet Frühlingserwachen inviteres alle denne weekend til forårsfest i Neukölln. Festivalen er arrangeret af foreningen Kunstreuter og finder sted omkring Reuterplatz i Neukölln. U7 og U8 kører har U-bahnstation  Hermannplatz lige i nærheden.

Kunstreuter er en forening af kunstnere, som har til formål at skabe kvalitetsfyldte events – ikke blot for underholdningens skyld. Det kan man se på deres hjemmeside, hvor en pind hedder Zielzettel. Et af formålene med foreningen er også at være fælles om faciliteter, at skaffe betalende kunder til kunst (herunder også musik), at indsamle midler til velgørende formål, samt at være med til at påvirke, at der bliver ført en social og solidarisk kulturpolitik. Der ligger referater fra foreningens etableringsmøder på hjemmesiden, så hvis I er interesseret, kan I få helt klare oplysninger om, hvad foreningen står for, ved at kigge dem igennem.

Det lyder meget flot, og hvis jeg var i Berlin, tror jeg at jeg ville tage ud og støtte dette arrangement. Ikke fordi det koster noget at høre musik, være med på rundvisning til de forskellige kunstnere, lade børnene være med på kunstværksteder eller se på dans m.v. her i weekenden, mens festivalen finder sted. Men det kunne jo være, at man skulle have noget at spise et sted eller at der var en eller anden kunstnerisk frembringelse, man måtte have med hjem.

Det er både lørdag den 24. og og søndag 25. man kan opleve kulturen i Neukölln. Se programmet på http://www.kunstreuter.de/

Skriv gerne en kommentar