På lørdag den 11. maj er der fint besøg i Konzerthaus på Gendarmenmarkt.

Ikke blot kommer en af verdens mest agtede pianister, Emmanuel Ax – han ledsages af selveste New York Philharmonic. Det ville jeg ikke lade gå mig forbi, hvis jeg var i Berlin. Jeg kommer først om søndagen, så jeg når det ikke. Men tænk at få lov til at opleve et af verdens bedste orkestre og Emmanuel Ax spille Mozarts klaverkoncert nr. 25 og Tchaikovsky’s symfoni »Pathétique«! Det må bare blive godt.

Koncerten er åbningskoncerten for Dresdner Musik Festival. Den har undgået min opmærksomhed indtil nu, men den har faktisk eksisteret i mere end 30 år. Hvert år inviterer festivalen nogle af de bedste musikere og orkestre fra hele verden til Dresden, men der spilles også koncerter i omegnen af Dresden, som her i Berlin. Festivalen foregår hvert år i maj-juni måned, og den løber over tre uger.

Der er stadig billetter til koncerten, også til overkommelige priser. I kan bestille gennem Classictic.com her fra berlin-nyt.dk. Så får I rabat på billetten. Vær opmærksom på, at I skal skifte kategori for at se andre priser. Klik på linket herunder, eller gå via banneret i højre sidepanel, hvor I også kan søge flere koncerter.

Køb billetter via Classictic.com.

Læs mere om Dresdner Musik Festival.

Læs om Emmanuel Ax på hans egen hjemmeside http://emanuelax.com/ og hør ham spille Mozart på YouTube (sammen med Berliner Philharmonikerne).

Skriv gerne en kommentar