Film skal ses i det fri!

Der er tre store open air filmprogrammer i Berlin, og der vises film indtil september måned. Det er Freiluftkino Friedrichshain, Freiluftkino Kreuzberg og Freiluftkino Rehberge, se links nedenfor. Filmene begynder kl. 21.45, og det oplyses, at filmene i reglen vises med originalsprog og undertekster.

Lige nu vises også Sommer Berlinale program i Freiluftkino Friedrichshain, hvor nogle af filmene fra årets Berlinale vises igen. I dag er det den irakiske film Son of Babylon og i morgen den amerikanske Winter’s Bone.

Fra programmet vil jeg blot nævne nogle appetitvækkere: Robin Hood, Blues Brothers, Chaplin’s Diktatoren, Det hvide bånd, Avatar, Sex and the City 2, Easy Rider. Men der er mange andre spændende film på programmet. I kan se hvilke film, der bliver vist på linkene nedenfor. Nogle film bliver vist alle steder, men der er ellers forskelligt program de tre steder.

Læs også de praktiske oplysninger om bl.a. billetpriser, trafikforbindelse til stedet m.m. Man må f.eks. tage picnickurv med, der er pladser med borde til det formål. Men der kan også købes mad og drikke på stederne. I kan også dowloade programmet og printe det til at tage med på ferien. Eller abonner på nyhedsbrev, hvis I først skal til Berlin senere på sommeren.

Friedrichshainpraktiske oplysninger
Kreuzbergpraktiske oplysninger
Rehbergepraktiske oplysninger

Skriv gerne en kommentar