Festivaler en masse

Henover året er der et væld af festivaler i Berlin. To af de helt store markeringer i år er 300 året for Frederik den Store og 775 året for byen Berlin. Begge dele har jeg tidligere skrevet om. Men derudover er der en broget palet af festivaler – filmfestival, litteraturfestival, musikfestival, latterfestival, yogafestival, Komische Oper festival, dansefestival, festival of Light – opremsningen kunne fortsætte.

Prøv at kigge ind på berlin.de’s hjemmeside, hvor de har samlet en oversigt over alle de begivenheder og festivaler, der finder sted i løbet af året. Nogle af dem er overstået, men der er stadig mange, der bliver afviklet her i sommer og i efteråret.

To af sommerens events vil jeg nævne i dag, for så har i mulighed for at tage dem med i planlægningen af sommerferien, som jo nok skal foretages inden længe.

Den ene er Classic Open Air på Gendarmenmarkt. For 21. gang præsenteres over 5 dage – 5.-9. juli et program af opera highlights, ballat og dans, swingmusic og som rosinen til afslutningskoncerten Katie Melua. Det er en af de allermest populære festivaler i Berlin og publikum strømmer til fra hele verden. Der er endnu billetter at købe – se på berlin.de’s side om Classic Open Air hvordan.

Den anden er Komische Oper Festival. På Komische Oper bruger de i juli måned at genopføre de operaer, der har været premiere på i løbet af den foregående sæson. I år er det i dagene 2.-8. juli. Det er rigtig festligt at deltage i. Når man kommer ind i forhallen bydes man straks på sekt og lækkerier og måske sidder der et lille orkester og spiller. På festivalens program er i år bl.a. De syv dødssynder, Carmen, Xerxes og Mestersangerne fra Nürnberg. Komische Opers scenografier er altid interessante vedkommende. Se program og flere oplysninger på Komische Opers hjemmeside.

Skriv gerne en kommentar