Fastelavn er mit navn… Optog på Ku’damm i dag

Fastelavn er først om en uge her i Danmark. I Berlin og Tyskland fejres Fasching allerede her slut januar.

Det vil man ikke kunne undgå at få øje på, hvis man opholder sig in nærheden af Kurfürstendam og og Tauenzienstrasse i dag. Kl. 11.11. vil et karnevalsoptog bevæge sig fra Olivaer Platz  til Nürberger Strasse på den anden side af Breitscheidplatz. Der er 50 grupper med udklædte mennesker og fuld musik, så det bliver festligt.

I anledning af optoget er Kurfürstendamm og vejene der omkring afspærret – jeg hørte lige i Berliner Rundfunk, at der er afspærret indtil kl. 17.

I de to seneste år har der ikke været noget karnevalsoptog i Berlin, da det har været svært at finde sponsor. Men i år har kostumefirmaet Deiters smidt 100.000 Euro i optoget.

Når optoget er slut, bliver der afslutningsfest på Breitscheidplatz.

Man kan altså enten beslutte sig til at få en festlig oplevelse ved at se optoget eller at holde sig væk, hvis man ikke har lyst til virakken.

Foto: Kirsten Andersen
Her begynder optoget i dag. Nogle steder skriver de Adenauer Platz, men så vil optoget under alle omstændigheder komme forbi på Olivaer Platz.  Foto: Kirsten Andersen

 

Skriv gerne en kommentar