Eurolines København-Berlin

Almindeligvis tager jeg toget fra Aalborg til Berlin. ICE – med skift i Århus og derefter direkte til Hauptbahnhof i Berlin …..når det hele går som det skal.

Da jeg for nylig var i Berlin, passede det med, at jeg skulle til koncert i København dagen før, jeg skulle rejse til Berlin. Derfor var det nærliggende at tage bussen til Berlin. Det har jeg prøvet en gang før med Gråhundbussen. Den kørte ikke ombord på færgen, så vi skulle selv tage vores bagage med ombord og finde bussen i Rostock. Denne gang var det Eurolines. Og det var en behagelig overraskelse – deres bus kører nemlig ombord på færgen. Hele turen tager ca. 7,5 timer, heraf er sejltiden knap to timer.

Vi sejlede med færgen Prins Joachim. Det var en flot færge med mange gode siddepladser, og der er mulighed for at købe mad og drikke. For mit vedkommende blev det en kop kaffe – jeg havde taget en madpakke med.

På vej til Berlin var jeg så heldig at komme til at sidde ved siden af en sød dame fra Potsdam, som havde været i København for at besøg sin søn. Hun var nogenlunde på min alder, så vi fik en snak om mange ting, det var hyggeligt.

I Berlin ankommer man til ZOB am Funkturm (Zentral Omnibusbahnhof), og herfra er det nemt at gå hen og tage U-bahn 2 ind til f.eks. Alexanderplatz.

Hvis I skal rejse fra København til Berlin er Eurolines bussen en ganske udmærket måde på det. Det vil jeg gerne anbefale. Klik på linket her og kom direkte til Eurolines bookingside

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close