På Ephraim Palais vises i forbindelse med temaåret Zerstörte Vielfalt udstillingen Verfemt, verfolgt – vergessen? Den nåede jeg heldigvis også at se, da jeg var i Berlin i sidste uge.
På øverste etage vises en udstillingen om udstillingen Entartete Kunst. Det er ikke den mest kendte udstilling, som blev vist i München i 1937, men en mindre og mere systematiseret udstilling med Entartete Kunst, som blev vist i Berlin i 1938 og derefter som vandreudstilling gik rundt til mindst 11 andre udstillingssteder i Tyskland. I vitriner er udstillet invitationskort og opslag fra kataloget til udstillingen og den originale pressemeddelelse. På en væg med kopier af de originale avisartikler kan man læse, hvordan udstillingen blev omtalt. Det var en meget speciel oplevelse at stå og kigge på – tænk at man har skrevet et invitationskort til sådan en udstilling og sendt ud til samfundets spidser. Hvordan har de tænkt, da de får det i deres postkasse? Nå, men det må jeg da hen og se. Hvad det er for noget juks de har fået sat sammen? Det hævdes jo, at udstillingen var en af de mest besøgte udstillinger på den tid. I kataloget blev publikum guidet ud af den vranggyde, som kunsten havde ført dem ind i. Det var med betegnelser som “Verjudung”, “Bolschewisierung”, gesellschaftliche Schädlinge”, “Schwenerei” og “Schmiererei” – ingen ord var for grimme til at nazisterne kunne tage dem i brug. Men at skrive det i et kunstkatalog og præsentere kunstnernes værker med sådanne betegnelser… – det er meget svært at forestille sig, hvordan publikum har reageret – ud over at de måske ikke turde andet end at gå hen og se udstillingen.
Og så vises der mange kunstværker. På øverste etage fortrinsvis grafiske værker, så vidt jeg husker og etage nedenunder mest malerier og skulpturer. Tusindvis af kunstværker blev fra 1933 beslaglagt af nazisterne, og kunstnerne blev forbudt at arbejde som kunstnere eller sendt i koncentrationslejre og flere af dem dræbt. Hvis ikke det lykkedes dem at gemme sig eller rejse ud af Tyskland. Ved hvert kunstværk er anført, hvor mange værker kunstneren fik beslaglagt og hvorfor. Der skulle jo ikke anden grund til, end at kunstneren var jøde eller kommunist – eller at værket ikke skildrede samfundet eller familieskabet, som nazisterne mente det skulle se ud. Ved et af værkerne stod der, at kunstneren var dømt til at arbejde i metalindustrien for at hans hænder skulle blive så ødelagt, at han ikke kunne arbejde med kunst mere!
Alle værkerne, som er udstillet tilhører en kunstsamler som hedder Gerhard Schneider. Han har gjort det til sit speciale at tage glemte og oversete (især ekspressionistiske) kunstnere frem i lyset og præsentere dem i forhold til deres historiske samtid.
For kunstinteresserede er denne udstilling et must i forbindelse med Berlin-besøg.
Se mere om Ephraim Palais og udstillingen på Museumsportal Berlin – her kan I også se, hvornår der er rundvisninger, man kan gå med på.
Jeg kan anbefale at gå på Deutsches Historisches Museum også, der ligger en lille bog (140 sider) om hele projektet Zerstörte Vielfalt, som man får gratis, når man ser deres udstilling om Zerstörte Vielfalt. Den informerer om projektet i hele byen og er derfor meget nyttig at have med sig.