Ephraim Palais og Berlin Macher

Søndag formiddag inden vi rejste hjem, var der tid til at se Ephraim Palais, som jeg skrev om for nylig.

Da jeg kom, fik jeg at vide, at der skulle begynde en rundvisning kl. 11 i udstillingen Berlin Macher, og de spurgte om jeg ville med på den. Det sagde jeg ja til, for man får jo en masse at vide på sådan en omvisning. Vi var kun tre med – to tyske kvinder og mig, så det var nemt at få fat i alt, hvad der blev sagt af den dygtige og engagerede guide.

Vi fik kort historien om Ephraim Palais, den videregiver jeg ikke her, for den fortalte jeg for nogle dage siden. Men rundvisningen drejede sig mest om udstillingen Berlin Macher. Udstillingen vises i anledningen af Berlins 775 års jubilæum som by og den præsenterer 700 nulevende borgere i Berlin og 75 personer, som har præget Berlins historie gennem de 775 år.  De nulevende almindelige berlinere præsenteres i et rum på små kuber, hvorpå er angivet nogle få personlige oplysninger samt deres statement om, hvorfor de synes om Berlin.  Det er studerende fra Hochschule für Tecknik und Wirtschaft i Berlin, der har interviewet de portrætterede. De 75 historiske personligheder præsenteres over flere rum med billeder, plancher, film, tekster, malerier, lydoptagelser, personlige effekter og andre udstillingsgenstande. Personerne er i de respektive rum forbundet med hinanden i netværk, anskueliggjort med et rødt bånd, som løber på gulvet. Nogle gange er forbindelsen indlysende, andre gange er det nok mere kuratorerne, der skulle have det til at passe sammen. Men når man får det forklaret, kan man godt se meningen med det.

Noget som virkede meget stærkt på mig var en udstillet blok og økse, som har været brugt til halshugning. Effekterne havde tilhørt bøddelen Julius Krautz, som virkede i Berlin indtil 1889. Han indførte ny beklædning for bødler, nemlig kjole og hvidt, høj hat og hvide handsker. Først når den dødsdømte var fastspændt med hovedet på blokken, tog han jakken af, hvorved øksen blev synlig. Med opsmøgede ærmer foretog han halshugningen. Det er første gang, jeg har stået overfor et henrettelsesinstrument og jeg blev faktisk meget påvirket af fortællingen om bødlen. I samme rum bliver komponist og kapelmester Paul Lincke præsenteret – det er ham, der har komponeret Das ist die Berliner Luft, Luft, Luft… Her var “forbindelsen” den fine påklædning. Han dirigerede altid i kjole og hvidt og med hvide handsker – så også hos ham lå der hvide handsker i montren.  I udstillingskataloget fortælles, at Lincke som 70 årig i 1936 blev kåret som æresborger i Berlin som led i et af nazisternes propaganda arrangementer. Så måske er der også en ledetråd der – det nævnte guiden nu ikke.

En anden person, jeg dvælede lidt ved efter rundvisningen var Max Liebermann – se evt. mit tidligere indlæg om Liebermann Haus. Her var nemlig en lydoptagelse, hvor Liebermann fortæller om sin barndom. Jeg havde ikke tid til at høre det hele, men det var sjovt at konstatere at den gammeldags måde at tale på med åbne a’er f.eks. – det var akkurat den samme som man hører i optagelser af dansk tale fra gammel tid.

Der var mange andre interessante fortællinger om personerne på udstillingen, som jeg altså varmt kan anbefale. Og er der er rundvisning, så tag den med. Det foregår selvfølgelig på tysk, så det er en forudsætning, at man kan forstå det. Men det er der jo heldigvis også mange danskere der kan nu om dage. Det udmærkede katalog til udstillingen koster 25€ – det tog jeg med hjem. Udstillingen varer til 28. oktober, så måske kan jeg nå at se den en gang til – hvem ved?

Se mere på hjemmesiden for udstillingen Berlin Macher og find Berlin Macher på Facebook http://www.facebook.com/BERLINmacher

Skriv gerne en kommentar