En lille koncert midt på dagen

I dag på årets første måneds sidste dag er der igen Lunchkoncert i Philharmonie’s foyer. Som altid begynder koncerten kl. 13, men kom tidligt for at få en god plads. Lunch koncerterne er gratis, og de plejer at trække mange mennesker til.

Hvis man holder af cello-musik og Bachs cellosonater – og hvem gøre ikke det? – så er det i dag, man skal sørge for at komme til Lunchkoncert. Der er også en violin og en guitar med på koncerten i dag, så der spilles endvidere musik af Schubert, Ewa Fabiańska-Jelińska og Mauro Giuliani.

Koncerterne er også tænkt som en frokostpause med underholdning, så det er muligt at købe mad i baren. Se mere på Philharmonies hjemmeside

Her skriver de som bemærkning, at koncerterne er for alle, men at de ikke er målrettet til børn, hvorfor forældre af hensyn til de optrædende kunstnere bør overveje, om deres børn har lyst til at sidde stille og overvære en koncert i 45 min.

Sådan en koncert er også en rigtig dejlig pause på en sightseeing-dag i Berlin, som man skal tage med, hvis man holder af musik.

Skriv gerne en kommentar