Elektroniske musikinstrumenter på Musikinstrumentmuseet

Der er netop åbnet en ny udstilling på Musikinstrumentmuseet i Berlin. Good Vibrations hedder den meget passende. Den var til den 25. juni i år.

Musikinstrumentmuseet ligger på Kulturforum ude ved Philharmonie og Staatsbibliothek og Neue Nationalgalerie m.m. Jeg har besøgt det, og bare den faste samling af instrumenter er meget interessant at gå at kigge, hvis man interesserer sig for musik, musikinstrumenter og musikhistorie – eller bare synes det er interessant at se, hvad der findes af forskellige instrumenter. Læs om mit besøg her.

Med den aktuelle særudstilling er der fokus på de elektroniske musikinstrumenter, som jo nok ikke kræver så meget forklaring. El-guitar, synthesizer, orgler osv. Et instrument er dog nok mere ukendt for de fleste – det som hedder et trautonium. Det er opkaldt efter den mand, som har opfundet det, Friedrich Trautwein. Det er en forløber til synthesizeren og blev første gang præsenteret i 1930. Senere blev Oskar Sala‘s Mixtur Trautonium brugt i Hichcock’s film Fuglene. Paul Dessau har også brugt det i sine kompositioner, bl.a. operaen Die Verurteilung des Lukullus.

I udstillingsomtalen på hjemmesiden for Musikinstrumentenmuseum står, at publikum må prøve nogle af instrumenterne. Om det også gælder trautoniet, ved jeg ikke.

Der vil i udstillingsperioden være offentlige omvisninger hver torsdag kl. 17, undtagen den 25. maj. Der vil også være koncerter i løbet af udstillingsperioden, og i morgen kl. 14 er der koncert, hvor netop trautoniet bliver demonstreret. Læs mere om det hele på Musikinstrumentenmuseums hjemmeside her.

Se Oskar Sala demonstrere sit trautoium på Youtube

Skriv gerne en kommentar