…siger Wladimir Kaminer.

Og refererer selvfølgelig til den talemåde mange bruger om Tyskland og tyskere. Jeg behøver ikke engang gentage den her.

Wladimir Kaminer holder Russendisko på BKA Theater den 25. maj og på Kaffee Burger den 26. maj. Russendisko er vel det Kaminer først blev kendt for. Han spiller russisk og østeuropæisk musik til at danse efter – og mener selv at det er lykkedes på den måde at bringe lidt uorden til Tyskland.

Senere er han slået igennem som forfatter til en række (selv)ironiske og humoristiske bøger, hvor han fortæller om livet som russer i Berlin. Kaminer er meget underholdende at høre på, – jeg har set ham i talk shows. Han kan med sin meget charmerede russiske accent og glimt i øjet bare underholde i et væk.

På Kaminers hjemmeside, russendisko.de  kan jeg se, at han også skal læse op fra sine bøger den 25. maj i den lille biograf Kino Toni ved Anton Platz i Weissensee. Det bliver garanteret hyggeligt.

Slå ind på hjemmesiderne og læs mere.

Skriv gerne en kommentar