Edith Piaf i Theater Coupé

Fredag den 22. og lørdag den 23. marts er teaterstykket Piaf – ihr Leben ihre Männer ihre Chansons igen på programmet på Coupé Theater i Berlin. Ludmilla Krupska vil med sin sang lade historien om den legendariske franske visesanger Edith Piaf passere revy på scenen sammen med pianisten Steven Desroches.  Sange som  Non, je ne regrette rienLa Vie en RoseMilord  vækker genklang hos de fleste, og de er selvfølgelig også på repertoiret.

Forestillingen begynder kl. 19.30. Se flere oplysninger på teatrets hjemmeside http://www.neue-berliner-scala.de/ .Lad jer ikke forvirre af at det her hedder Neue Berliner Scala, det må være noget teatersamarbejde. Men det var lidt vanskeligt at finde frem til denne hjemmeside.

Siden Piafs alt for tidlige død i 1963 er historien om hende blevet fortalt i musicals, bøger, film og teaterstykker. Historien om den lille fattige pige, som blev en verdenskendt sangerinde. Historien om hendes barske liv med misbrug og fuldstændig hengivenhed til sit publikum. Men også historien om en selvstændig kvinde, som satte dagsordenen og om hendes mange kærlighedsforhold.  Jeg var meget begejstret for filmen La Môme eller La Vie en Rose fra 2007, som nu står i min reol, og som jeg tager frem og lægger på DVD afspilleren en gang imellem. Her leverer skuespillerinden Marion Cotillard en kraftpræstation, hun ER Piaf – og i filmen hører man Piaf selv synge.

Men lige nu kan man altså få historien om Piaf igen på Coupé Theater i Berlin.

Læs evt. mere om Edith Piaf på Wikipedia – her linket til den franske, men I kan jo ændre til dansk på Wikipedias side.

Læs evt. også om Ludmilla Krupska på hendes My Space side.

P.S. Jeg skal til Paris til påsken, og så skal jeg en tur på cimetière du Père-Lachaise og se Edith Piafs gravsted – måske lægge en enkelt rose som tak for de gode sange…

Skriv gerne en kommentar