Du bist verrückt mein Kind….

Når man går og glæder sig til at man skal til Berlin igen, kan man godt komme til at tænke på vendingen “Du bist verrückt mein Kind, du musst nach Berlin” – som fortsætter …da wo die verrückten sind, da musst du hin. Ved lidt google-arbejde kom jeg frem til at det er en march fra operetten “Fatinitza” af Franz von Soupé. Teksten er opstået i såkaldt “folkemund”, altså noget man bare har gået og sunget, og ingen ved hvor det egentlig kommer fra.  Jeg har fundet den i en helt aktuel udgave på YouTube med KellerKommando.

Forrykte er de ikke berlinerne, men der er jo noget ved den by, der drager en der til. Og der er mange dejlige sange om Berlin. Nu jeg var inde på YouTube, får I lige et par stykker mere. Marlene Dietrich – der også er et Berlin-ikon – synger “Ich hab’ noch einen Koffer in Berlin” (jeg har stadig min kuffert i Berlin).  Mario Barth og Paul Kuhn synger “Mensch Berlin” – om den genforenede by. Her til et billed-show fra Berlin. Og så er der jo endelig Paul Lincke’s Berliner Luft March, her med Berliner Philharmonikerne og et meget veloplagt publikum i Waldbühne sommeren 2010.

Dette en hilsen til alle dem der længes og glæder sig til at se Berlin igen….

Skriv gerne en kommentar