Download Fernsehturm!

Berlin-nyt er lidt forsinket i dag. Men jeg har også lige været ved at bygge et Fernsehturm her til  morgen! På Visitberlin.de kan man nemlig nu downloade sit helt eget Fernsehturm. Det skulle være et godt middel imod længsel efter Berlin. I kan downloade tårnet på dette link. Så skal der “bastles” lidt, som de siger i Tyskland, og så har man sit eget tårn hjemme på altanen.

Fernsehturm er jo nok det mest kendte og i hvert fald det tydeligste vartegn for Berlin. Man kan se det overalt i byen og er man oppe i det kan man se ud over hele byen. Desværre har jeg ikke været deroppe selv endnu – der var for lang kø, den dag jeg havde besluttet at prøve det.

Fernsehturm har selvfølgelig også en hjemmeside og den kan I jo passende gå ind på for at læse fakta om tårnet, besøgstider, dets historie osv.

Hvis I hellere vil have den på dansk, kan I læse mit tidligere indlæg i forbindelse med den nylige renovering af tårnet. Den finder i på dette link.

Skriv gerne en kommentar