Det tyske dobbelt-s igen

Måske kan I huske Jens’ indlæg om det tyske dobbelt-s for ikke så længe siden.

Det er selvfølgelig også interessant for bogstavsmuseet i Berlin. Jeg fik nyhedsbrev fra dem i dag, hvor de fortæller, at lørdag den 17. december kl. 14 holdes der dobbelt-foredrag om netop dette underlige bogstav, der kun findes som lille bogstav og ikke som Versal.

Kommunikationsdesigner Nadine Roßa har skrevet en afhandling om dobbelt s’et, man kan jo gætte på, at hun er blevet inspireret af sit eget navn. Med baggrund i opgaven holder hun foredrag om β’et. Det andet foredrag står Ralf Herrmann (Grafik- og Typedesigner) for. Han vil tale om, hvorfor bogstavet kun findes som lille bogstav, og om der er mening med at have det som stort bogstav eller ej.

Kig ind på Buchstabenmuseums hjemmeside og se bl.a. at man kan købe et juletræ, lavet af bogstaver. Men der er meget andet interessant at læse – og Buchstabenmuseum har åbent både juleaftensdag og nytårsaftensdag. Hvis I skal på juleferie, kan jeg anbefale et besøg på museet, sjovt og anderledes.

http://www.buchstabenmuseum.de/buchstaben/news.php

Skriv gerne en kommentar