Den nye lufthavn

Som før nævnt fik jeg i mandags en ladning søndagsaviser fra Berlin. Tagesspiegel har en artikel om den nye, store lufthavn, Flughafen Berlin Brandenburg – forkortelse BER.

Det var egentlig meningen, at den nye store lufthavn i Berlin skulle være i fuld gang nu. Åbningsdatoen skulle have været den 30. oktober 2011. Men ikke mindre end tre gange er denne dato blevet udskudt. Først skulle den så åbne den 3. juni 2012. Men det blev klart at brandsikkerheden ikke var i orden, og åbningen blev derfor fastsat til den 17. marts 2013. I artiklen offentliggøres nu den 27. oktober 2013 som åbningsdato. Lad os så håbe, at det holder stik.

Det er jo også et kæmpeforetagende, sådan et lufthavnsbyggeri. På BER’s hjemmeside kan man under Zeitplan se, at allerede i 1996 blev beslutningen om at bygge den nye lufthavn taget og i 2006 begyndte byggeriet. Kig ind på hjemmesiden og få et indtryk af, hvor omfattende byggeriet er. I kan også se lufthavnen på en guidet bustur rundt i lufthavnen og man kan komme op i Infotower, hvor man fra 32 m højde kan se ud over hele lufthavnen. Både enkelt personer og grupper kan få rundvisning – for enkeltpersoner er det tirsdag, torsdag, lørdag og søndan. Grupper kan bestille en rundvisning. Man skal gennem sikkerhedstjek – samme regler, som når man flyver, og man skal oplyse navn og fødselsår for at komme med på rundvisning. Læs mere på BER’s side om besøg og rundvisning, hvor I også kan book rundvisningen. Det tror jeg da nok, jeg skal prøve, når jeg er i Berlin i november.

Har I lyst til en cykeltur, så er der også mulighed for selv at tage turen rundt om lufthavnen. Det er en tur på 24 kilometer – og det kunne jeg også godt tænke mig – ikke i november men måske når det bliver sommer igen. Cykelturen er nemlig en mulighed i et helt år, står der i artiklen, hvor journalisten har taget turen sammen med borgmesteren i Schønefeldt.

Læs artiklen i Tagesspiegel online

http://www.berlin-airport.de/DE/BER/index.html

http://preview.berlin-airport.de/de/reisende/index.php

Skriv gerne en kommentar