Den nye lufthavn testes

Den 3. juni skal  den nye store lufthavn i Berlin åbne. Lufthavnen hedder Willy Brandt Lufthafen, men forkortes internationalt til BER.

I lørdags sendte ARD en halv times reportage fra lufthavnen. Det hele er nu kommet så vidt, så man er parat til at teste driften i alle facetter lige fra prøvelandinger til en passager, der har mistet sin kuffert. 200 frivillige testpassagerer deltog i testen. Kameraet følger en af dem, som i øvrig gerne vil have et af de 40.000 nye jobs, som lufthavnen skaber. Personalet skal afprøve sine funktioner og blive bekendt med de nye omgivelser, og al teknikken skal afprøves. Det var interessant at følge – og så fik man samtidig et indtryk af, hvor stor denne lufthavn er i forhold til de eksisterende lufthavne i Berlin.

Da udsendelsen blev sendt i lørdags, var der danske undertekster – det er der nogle gange på ARD. Det er der desværre ikke på den video, der ligger i ARD’s mediatek – men selv om man ikke får alle detaljer med, kan man sagtens få fornøjelse af at se filmen.

Nu hvor der fra maj måned i år kommer en direkte forbindelse til Berlin fra Aalborg – Norwegian – er det jo meget nærliggende at stifte bekendtskab med den store Berlin-lufthavn.

Se reportagen på ARD’s hjemmeside. (udsendelsen vil nok ikke ligge for evigt).

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close