Danskere i Berlin

For kort tid siden modtog jeg en mail fra formanden for Dänischer Club zu Berlin/Brandenburg e.V., som opfordrede mig til at fortælle om klubben og dens arrangementer. Det vil jeg selvfølgelig gerne gøre.

Jeg har haft på fornemmelsen, at danskere og skandinaver i det hele taget, som bor i Berlin, er flittige gæster på berlin-nyt.dk, og det glæder mig at få det bekræftet. Det betyder noget for, hvilke begivenheder, jeg også vælger at skrive om – dem med kortere varsel o. lign.

Klubbens formål er at citat: “…udvide og forenkle kontakten i hovedstadsregionens danske community…” Det handler selvfølgelig om netværk, og det kan være vigtigt, når man ankommer til et nyt sted uden at have sit netværk med sig. Samtidig er det en mulighed for at integrere sig, der hvor man er. I kan læse mere om klubben på dens hjemmeside her.

Det næste arrangement i klubben er sommerfesten, som finder sted fredag den 9. september. Det kan I også se mere om på ovennævnte hjemmeside, hvor I også finder nyttige links for danskere i Berlin.

Berlin-nyt vil holde øje med arrangementerne og gøre opmærksomt på dem.

Skriv gerne en kommentar