Dansk Musikteater på ACUD Theater – Fri entré

Berlin-nyt har fået en henvendelse fra en lærer på Frederikssund Ungdomsskole, som skal spille teaterkoncert på ACUD Theater i Berlin i næste uge. Det er sådan noget, der er dejligt at få lov til at formidle. Så det gør jeg hermed gerne.

Lærer Rasmus Cundell skriver:

“Musikteaterholdet på Frederikssund Ungdomsskole har gennem de sidste 4 måneder øvet på teaterkoncerten Blue Noise som havde premiere i Frederikssund den 23. marts og nu spiller to forestillinger i Berlin.

Teaterkoncerten er bygget op omkring 11 internationale sange og er et billede på samtidens medieforbrug og selvoptagethed. Forestillingen varer en time og er spækket med energi og smukke unge sangstemmer hele vejen igennem!

Vi spiller på ACUD Theater på Veteranenstrasse 21 i Mitte den 10. april kl. 17 og den 11. april kl. 19 hvor også Køge Ungdomsskole spiller et lille show der er lavet på 8 timer under opholdet i Berlin.”

Her er nogle flere billeder fra forestillingen:

Skriv gerne en kommentar