Cykelmesse Berlin 2014

Lørdag den 29. og søndag den 30. marts holdes for fjerde gang cykelmessen VeloBerlin.

I messehallerne ved Funkturm (!ikke at forveksle med Fernsehturm) viser mere end 250 udstillere det sidste nye indenfor cykler og tilbehør af alskens slags. Det er lige fra el-cykler til cross og trekkingcykler, mountain bikes og racercykler, specialcykler og liggecykler – og såmænd også citybikes og almindelige skærveknusere. Der er selvfølgelig mulighed for at prøve de forskellige cykler – og at købe dem, hvis man bliver forelsket i en af modellerne. 

Der er sceneprogram med foredrag, diskussionspaneler og fagligt info. Her er der kraftig dansk repræsentation: H.E. Per Poulsen-Hansen, dansk ambassadør i Berlin åbner messen og formanden for Dansk Cyklistforbund Klaus Bondam taler f.eks. om Dansk Cykelkultur. Her tror jeg Berlin kan lære noget, for det med cykling og Berlin er efter mine erfaringer noget af en speget affære. Men det ved berlinerne også godt, og der er udvikling i sagen. Et af indslagene i sceneprogrammet er en hollandsk vurdering af cyklisme i Berlin på baggrund af en prøvetur. Og et andet indslag hander om sikkerhed for cykeltrafikken i Berlin.

Se mere om messen og programmet på http://www.veloberlin.com/.

Se VeloBerlin teaser fra Youtube her

Skriv gerne en kommentar